Hos Fugledegaard får I møder og arrangementer i unikke rammer midt i natur, kulturhistorie og ro ved Tissø. Her er der plads til fordybelse, faglige dage og fælles oplevelser – både inde og ude i landskabet. Book mødelokaler på fugledegaard@kalundborg.dk.
Mødelokale og priser
Vi tilbyder mødelokale med service til op til 40 personer.
- Halv dag (4 timer) inkl. fri adgang til udstillingen: 1.800 kr.
- Hel dag (8 timer) inkl. fri adgang til udstillingen: 2.800 kr.
Priserne inkluderer brug af køkkenfaciliteter, som dog skal bookes på forhånd og kan afhænge af tilgængelighed.
Der er projekter, whiteboard og basis udstyr til rådighed som en del af lejen.
Oplevelser og aktiviteter
Møder kan kombineres med aktiviteter i naturen og kulturhistoriske rammer.
Guidede ture i natur og kulturhistorie (1–2 timer)
- 1,5 time for grupper op til 20 personer: 1.500 kr.
- Herefter 50 kr. pr. ekstra deltager
- Forlængelse: 500 kr. pr. halve time
- Walk and talk i landskabet ned til søen
- Ophold i forskellige “rum” i naturen omkring stedet
- Mulighed for at kombinere med shelter og bålplads (overnatning eller dagsbrug)
Forplejning
Sammensæt en løsning, der passer præcis til jeres behov – I er velkomne til selv at medbringe mad, og vi deler gerne vores bedste anbefalinger til lokale leverandører, hvis I ønsker inspiration.
Vi tilbyder kaffe, te og kandevand ad libitum til kun 100 kr. pr. person, så der altid er noget at byde på under mødet. Ønsker I selv at stå for det, kan køkkenet naturligvis bookes uden beregning.
Derudover har I mulighed for at tilkøbe økologiske sodavand og is – perfekt som en ekstra forkælelse til deltagerne. Kontakt os endelig for mere information eller en løsning, der passer præcis til jer.
Rammer og stemning
Stedet egner sig særligt til møder og arrangementer med fokus på ro, natur og fordybelse. Her er naturen en aktiv del af oplevelsen, med fuglesang, åbne omgivelser og mulighed for at samles omkring bålet i pauserne.
I kan tage korte pauser i det fri, gå en tur og lade tankerne falde på plads, eller besøge vores vikingeudstilling, som giver et inspirerende historisk afbræk i dagen.
Hvis huset har åbent for besøgende samtidig, må der forventes liv og aktivitet i området – til gengæld får I en levende og autentisk stemning.





